Retningslinjer for kommunikation
Kommunikation mellem skole og hjem
Forældre, ansatte og skolens ledelse kan i mange situationer have behov for at kommunikere om både specifikke og generelle forhold. For at give alle gode muligheder for hensigtsmæssig, sikker og effektiv kommunikation, har vi følgende retningslinjer:
SkemaIntra
Det forventes, at såvel forældre som ansatte hver dag orienterer sig på Skemaintra.
På intra kan alle ansatte sende beskeder til en klasses forældre eller til den enkelte elevs hjem. Meddelelserne vises som link på forsiden. Opslagstavlen er kun til korte beskeder af generel karakter, men der kan eventuelt vedhæftes bilag, hvorimod beskeder kan være længere dokumenter. Intra er ikke det rette forum til diskussion, da der er stor risiko for, at misforståelser kan opstå.
Telefonhenvendelser
Telefonhenvendelser kan ske på skoledage til kontoret, tlf. 86 14 14 95, mellem klokken 8-15.
Skole/hjem samtaler
Der er to årlige samtaler mellem skole og hjem på alle klassetrin. Ved bekymring er det naturligvis altid muligt at få en samtale med en eller flere af klassens lærere samt evt. skolelederen.
Forældremøde
Der afholdes to årlige forældremøde i alle klasser i skoleårets begyndelse og slutning. Formålet med disse forældremøder er at orientere og diskutere emner af generel interesse. Enkelte elever, forældre eller ansatte skal ikke diskuteres i dette forum.
Forældreråd
Der vælges en repræsentant og to suppleanter i hver klasse. Se under Forældrerådet for yderligere oplysninger.
Information
Skolen og hjemmet er gensidigt forpligtiget til at orientere hinanden om forhold, der berører barnets skolegang. Desuden forventes det, at forældre deltager aktivt i barnets skolegang ved bl.a. at deltage i forældremøder, skole/hjemsamtaler og andre arrangementer i forbindelse med barnets skolegang.
Etik i kommunikation
For at understøtte en konstruktiv og ligeværdig kommunikation henstilles alle til at være opmærksomme på, at kommunikationen foregår på en respektfuld måde.
Vær særlig opmærksom på følgende når du sender beskeder:
Forsøg så vidt muligt at give korte og klare beskeder
Hold altid kun fokus på eget barn
Sørg altid for at holde en positiv tone